fredag den 26. august 2011

Kom til sagen!

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige til debatten omkring overvægt. Nu kan jeg læse i en artikel i Politiken at mange overvægtige er mælkemisbrugere.....Ja som ekstremt overvægtig er man jo misbruger af mad. Det fortæller mig at man stadig har en tendens til at mene at overvægtige kun spiser usundt. og at man stadig leder efter løsningen in maden og ikke i sindet. Jeg er personligt ikke i tvivl om at overspisning og ekstrem overægt kommer af ubalance i sindet. Det er derfor også der vi må fokuserer hvis vi skal hjælpe mennesker til et tåleligt liv uden misbrug.
Så lad os komme til sagen og sætte ind hvor det nytter!

mandag den 15. august 2011

Blot en tanke....

Hvorfor er det egentlig at vi altid siger at vi skal på kur efter ferien? Det ville jo være mere naturligt at nyde alt det andet der sker i en ferie, man er mere fysisk aktiv, f.eks. kan vi svømme, cykle, gå, og spise masser af frugt og grønt.
Det ville være fantastisk hvis man tabte sig i ferien og så var der plads til lidt af det sjove i arbejdstiden i stedet.
Hvordan har din ferie været og hvordan skal den næste være?

torsdag den 11. august 2011

Perfektion ligger i detaljen.

Momentum...det er et af de store kodeord indenfor coaching. Det handler om at vi, selv kan holde gejsten oppe, uden en coach, eller andre til at støtte en. Holde fanen højt. Samle sig selv op. Altså at vi husker hvorfor vi har valgt at skabe en ændring i vores liv.
Men vi kender det vist alle. Når man har tabt sig så meget at man synes, at man ser ok ud, måske er udenfor den sundhedsmæssige risiko for at få livsstilsygdomme, så begynder vi at sige til os selv og Torsdagskysset fra Kjærstrup:" Det går nok, jeg har det jo fint nok som jeg har det nu". At vi har det fint er jo dejligt og bestemt et skridt i den rigtige retning mod et slankere liv. Men i sætningen kan også ligge noget andet, nemlig at; fokus skrider, og det er næste så sikkert som amen i kirken at tankegangen fører til et tilbagefald til den gamle livsstil og du begynder at tage på.
At vi alle kender dette, gør det endnu mere uforståeligt, at man ikke laver opfølgning på de mange gode tiltag og projekter der hjælper svært overvægtige (og andre med misbrug for den sags skyld). Ofte er begrundelsen at det er for omkostningsfuldt at tilbyde denne opfølgning, men hvad er projektet værd hvis det ikke virker uden?
Jeg må derfor sige noget jeg aldrig troede skulle komme over  mine læber, men jeg må give Bertel Haarder ret, i at årsagen til at man ikke ser et varigt vægttab hos de der har deltaget i et vægttabsforløb kan findes i netop den manglende opfølgning. jeg melder mig derfor under fanerne og vil arbejde for at skabe opfølgende tilbud til de mange af jer derude der har kæmpet hårdt for at komme ned i vægt, på Bornholm.
Svær overvægt bliver bekaempet i blinde